Hvilested Dambrug

Dambrug

At vi i dag verdenen over kan udklække æg af ørred og laks; producere kvalitetsfisk til konsum og levere fisk til naturgenopretningsprojekter er ikke kommet ud af den blå luft. Ihærdige mænds arbejde, forsøg og stædighed banede vejen for starten til det vi kan i dag.

I artiklen "Den kunstige befrugtning og klækning i de sidste 200 år" fortæller C. V. Otterstrøm og Jørgen Dahl i 1958 på spændende vis om starten på dette pionerarbejde.

Hvilestedgaard Damkultur, ca. 1910

”Dambrug” er jo nok det ord som i folkemunde har været bedst kendt og brugt, i forbindelse med produktion af fisk, særligt ferskvandsfisk, til konsum og de fleste med nogle år på bagen vil nok, først og fremmest, forbinde det med produktionen af ørreder. Faget, når vi snakker produktioner til konsum, har udviklet sig til at spænde over meget mere: Produktion af mange flere fiskearter; ferskvands- og saltvandsfisk. Dertil kommer også produktion af f.eks. muslinger. Også tang som vi mennesker kan spise er begyndt at blive noget du kan bruge i din madlavning, få serveret på restauranter eller det kan forarbejdes og bruges som ingrediens i forskellige fødevarer.

Man bruger i dag ”Akvakultur” som et dækkende ord / begreb for erhvervet.

Akvakultur er også de dambrugere som producerer biotopfisk; altså arter som vi umiddelbart ikke forbinder med at være spisefisk i dag, men kan være truede arter der opdrættes til genopretningsprojekter i naturen.

Akvakultur er også ham eller hende som opdrætter guldfisken du kan købe og sætte i din havedam.

Akvakultur spænder over mangt og meget og er egentlig ikke noget nyt begreb men er, måske, nok mere et ord / en betegnelse som er blevet brugt indenfor faget når vi snakker moderne produktion.

Som skrevet er det ikke noget nyt; mennesket har holdt fisk på den ene eller anden måde meget langt tilbage i tiden.

F.eks. munkene på de katolske klostre. På dem var det ganske almindeligt at have damme med spisefisk. Det var, så vidt jeg ved, hovedsageligt karper.

Længe inden der var dambrug på Koldingegnen var der fra Lunderskov og ind mod Kolding, langs Esbjergvej mange fiskedamme, drevet af katolske munke. Og ved Kolding å var det almindeligt mangen en lodsejer havde sin egen fiskedam nede ved åen.

Det er ikke helt let at beskrive; det er vel akvakultur lige så snart du tager en fisk, musling, østers, en krebs, en vandplante for den sags skyld og ”bringer den i kultur / produktion” af den ene eller anden grund. Førhen i tiden nok mest for at have fisk til husholdningen på en lettere tilgængelig måde.

Akvakultur er også det at nogle dambrugere producerer ørreder til brug i put and take søer.

Akvakultur; det ord har jeg brugt mange gange nu 😊.

Men det er mere end som så: Akvakulturer verdenen over er i en rivende udvikling. Det er af de måder som fortsat og fremover kan bidrage til vi kan blive endnu bedre til at producere mad nok til en stadig større verdensbefolkning. Fisk er en af de fødevarer hvorved man kan opnå den bedst mulige udnyttelse af råvarerne til foderet, den mindst mulige belastning af miljøet, klimaet o. s. v.

F.eks. arbejdes der på hele tiden at forbedre fodret så det bedst muligt tilgodeser fiskenes behov; danske foderproducenter hører til de førende indenfor dette område.

Der forskes indenfor at finde helt andre typer råvarer til fodret så vi kan slippe helt fri af at bruge resurser fra havet som en del at ingredienserne.

Akvakultur, endnu en gang 😊, er også smede, svejsere, tømrer, murer, ingeniører, entreprenører, IT-kyndige. Ja, jeg burde måske ikke nævne nogen for ikke at glemme nogen. De dygtige lastbilchauffører som der også er brug for skal i hvert fald nævnes. Mange brancher kommer på en eller anden måde i berøring med akvakulturerhvervet.

I Danmark er der adskillige virksomheder som udvikler og producerer udstyr til akvakultur, i ind- og udland. Nogle af medarbejderne rejser verdenen rundt for at rådgive og bistå med at oprette nye- og eller optimere allerede eksisterende akvakultur anlæg.

Uddannelser indenfor erhvervet er hele tiden under forbedring; der er brug for engagerede og dygtige folk.

Før dambruget ved Hvilested blev anlagt, var det at have fisk i damme, det at man fangede havørreder, med vippegarn, i Kolding å og opbevarede dem i små damme for senere at kunne bruge dem på Hvilested kro. Nogle af disse damme kan man stadig se konturerne af på skrænten nedenfor Hvilestedgård som tidligere, før år 1900 var en landevejskro; Hvilested Kro.

Her på Hvilesteds sider vil jeg (fiskemesteren på Hvilested) dog mest holde mig inden for det der har med ørreder at gøre og fortsat bruge ordet dambrug.

Det jeg senere vil finde frem om dambrug vil være billeder og videoer, og ting af mere historisk karakter; det er på en måde også vigtigt at vide noget om hvor det hele kommer fra blot man ikke mener og tror de ”gode gamle dage var altid bedre”, så ville vi aldrig komme videre. Mine erfaringer med arbejdet på de moderne dambrug er minimale. Jeg hører til her på Hvilested og har gjort det i godt 30 år.

Hvilested Dambrugs akvakultur er vi laver ørreder til udsætning i vores lystfiskersøer. Lidt til eksport og det store arbejde med at opdrætte havørreder; fisk af Kolding stammen og lystforeningers æg af deres lokale vildfisk bringes her til dambruget hvor vi udklækker dem og senere leverer fiskene tilbage til hvorfra de kom. Dette er en del af arbejdet med havørreden i Danmark gerne skulle komme helt på fode igen.

Hvilested har også et gårdsalg hvor du, efter aftale, kan komme og købe friske ørreder direkte fra dammen.

Hvis du har akvarium hjemme i stuen, favnes dette i eller anden form også af akvakulturen: For hvorfra kommer de fleste fisk til akvariefolket i dag? De kommer fra professionelle opdræt eller private som opdrætter deres akvariefisk.

Akvakultur er hér, dér og alle vegne kunne man fristes til at sige.

Læsning og flytning af ørreder; arbejde og kørsel med tunge maskiner. De ansatte skal vide og have styr på hvad de går og laver / arbejder med.